onsdag den 14. november 2012

Chokolademuffins

Ingredienser:
ca. 12 muffins


Muffins:
2,5 dl sukker
4 dl hvedemel
2 spsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
2 knivspids salt
3/4 dl kakao
1 æg
3 dl mælk
75 g smør
2 spsk. rapsolie eller madolie
150 g mørk chokolade

Glasur:
1/2 dl piskefløde
25 g smør
150 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:
Bland sukker, hvedemel, bagepulver, vaniljesukker, salt og kakao.
Smelt smørret og pisk det sammen med æg, mælk og olie i ca. 2 minutter med en elpisker.
Rør æggemassen i melblandingen så massen bliver jævn.
Fordel dejen i 12 store muffinforme (de skal fylde 3/4 af formen).
Hak chokoladen groft og tryk dem halvejs ned midt i muffinsene.
Bag dem i ovnen ved 175 grader i ca. 20-25 minutter.
Imens laves glasuren.
Hak chokoladen groft.
Bring fløde og smør i kog og bland den hakkede chokolade i.
Rør rundt til glasuren er jævn.
Tag muffinsene ud af ovnen og lad dem afkøle.
Put glasuren på muffinsene. Det er vigtigt at muffinsene ikke er varme, men har stuetemperatur.
Server!

Personlig holdning:
Vi synes de er rigtig gode svampede og lækre muffins. Chokoladestykkerne i midten er en lækker lille overraskelse og er med til at gøre muffinsene dejligt fugtige. Glasuren er også rigtig god og også med til at muffinsene ikke bliver tørre. Den helt rigtige opskrift på nogle lækre og nemme chokolademuffins.