onsdag den 5. september 2012

Hvid chokoladebrownie

Ingredienser:
100 g smør
125 g hvid chokolade
3 æg
200 g sukker
1 tsk vanillesukker
160 g hvedemel
50 g hasselnødder
150 g hvid chokolade, hakket

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt smøret og chokoladen i en gryde ved svag varme, og rør rundt så det bliver en ensartet masse.
Bland æg og sukker med en ske i en anden skål.
Rør chokoladeblandingen og vanillesukker i.
Hak den hvide chokolade groft.
Rist nødderne, pil skallen af (det behøver ikke komme helt af dem alle) og hak dem groft.
Vend melet og derefter nødder og chokolade i.
Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir.   Bag ovnen i ca 20-25 minutter til den er gyldenbrun på overfladen. Den skal være blød i midten.
Tag den ud af ovnen og lad den køle helt af inden den serveres.
Serveres gerne med friske bær til.

Personlig holdning:
Denne kage er virkelig lækker, især hvis man er fan af hvid chokolade. Nødderne giver den et godt bid, men hvis man ikke er til nødder kan de sagtens undværes. Det er rigtig godt med friske bær (eller andet frugt) til for det giver et frisk pift til den lækre chokolade. Kagen er rigtig lækker fugtig og den hvide chokolade smelter dejligt på tungen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar